Introduktion
Denne manual er beregnet som en hjælp ved betjening og vedligeholdelse af Stryker Power-PRO™ XT-båren. Læs
manualen grundigt igennem, inden udstyret tages i brug eller vedligeholdelse påbegyndes. For at sikre, at dette udstyr
anvendes på forsvarlig vis, anbefales det at fastlægge metoder og procedurer til uddannelse af personalet i sikker
betjening af denne båre.
PRODUKTBESKRIVELSE
Stryker model 6506 Power-PRO™ XT er en motordrevet ambulancebåre, der består af en platform monteret på
en X-ramme med hjul, der er beregnet til at støtte og transportere en maksimumsvægt på 318 kg i præhospitals-
og hospitalsmiljøer. Anordningen er sammenklappelig, så den kan bruges i redningskøretøjer, og har en funktion
til justering af indladningshøjden, så den kan indstilles til forskellige ambulancedækhøjder med henblik på korrekt
kropsmekanik under ind- og udladning. Det NiCd-batteridrevne hydrauliske løftesystem gør det muligt for redderne at
hæve og sænke båren ved hjælp af de motordrevne kontakter, mens lignende kontakter i fodenden på den øverste og
nederste løftestang gør det muligt for redderne at have forskellige størrelser og placeringer. Båren er udstyret med et
manuelt reserveudløsningshåndtag, der gør det muligt at betjene bårefunktionerne i tilfælde af strømsvigt. Anordningen
er udstyret med følgende: en sammentrækkelig hovedende, som gør båren kortere for at lette mobiliteten 360° rundt
uanset højdeindstillingen, sidegærder, seler til sikring af patienten, et justerbart pneumatisk ryglæn og forskelligt
ekstraudstyr, som kan hjælpe med transporten af patienten. Maksimal patientkomfort opnås med de tre forskellige
bårelejepositioner for shock, fladt ben og valgfri placering af knæelevationslejet.
TILSIGTET ANVENDELSE AF PRODUKTET
Stryker Power-PRO™ er en motordrevet båre med hjul, som er beregnet til at støtte og transportere en traumatiseret,
ambulant eller ikke-ambulant menneskelig patient (både børn og voksne). Det batteridrevne hydrauliske løftesystem
er beregnet til at reducere den indsats, operatøren skal yde for at hæve og sænke båren. Anordningen er beregnet
til at støtte patienter i rygliggende (vandret) eller siddende stilling og lette transporten af tilhørende medicinsk udstyr
(f.eks. iltflasker, monitorer og/eller pumper) i ambulancer/transportkøretøjer. Denne ambulancebåre er beregnet
til brug i præhospitals- og hospitalsmiljøer, både i nødsituationer og ikke-nødsituationer. Den er beregnet til en
maksimumskapacitet på 318 kg (den samlede vægt af patienten, madrassen og tilbehøret), og de tilsigtede operatører
af anordningen er uddannet personale, herunder medicinsk nødhjælpspersonale og personale på lægecentre samt
medicinsk førstehjælpspersonale.
FORVENTET LEVETID
• 7 år for Power-PRO™ XT-båren
Dansk
• 7 år for SMRT™ opladeren
• 2 år for SMRT™ Pak-batteriet
KONTRAINDIKATIONER
• Power-PRO™ XT er ikke beregnet til, at patienter ligger i længere tid på den, eller til at blive anvendt som
hospitalsseng.
• Power-PRO™ XT er heller ikke beregnet til brug i anordninger, som ændrer lufttrykket, som f.eks. trykkamre.
Vend tilbage til indholdsfortegnelsen
www.stryker.com
6506-109-005 REV F
9-9