Télécharger Imprimer la page

avanos MIC Mode D'emploi page 21

Masquer les pouces Voir aussi pour MIC:

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 6
AVANOS* MIC
• d a
med ENFit
®
Connector
Brugsvejledning
Kun til ordinering: Under føderal lov (USA) må denne anordning kun sælges af eller på ordination
af en læge.
Beskrivelse
AVANOS* MIC* Jejunal (J) ernæringssonde (fig. 1) er beregnet til levering af enteral ernæring og
medicin direkte ind i den distale duodenum eller proksimale jejunum.
Anvendelsesindikationer
AVANOS* MIC* J-ernæringssonde er indiceret til brug hos patienter, som ikke kan optage
tilstrækkelig næring gennem mavesækken, som har problemer med tarmbevægelighed,
pylorostenose, alvorlig gastroøsofageal refluks, som har risiko for aspiration eller som tidligere har
fået foretaget øsofagektomi eller gastrektomi.
Kontraindikationer
Kontraindikationer for anlæggelse af en J-ernæringssonde inkluderer, men er ikke begrænset til:
• Interposition af tyktarm
• Ascites
• Portal hypertension
• Peritonitis
• Ikke-korrigeret koagulopati
• Usikkerhed mht. gastrostomikanalens retning og længde (bugvæggens tykkelse)
• Manglende vedhæftning af mavesækken til bugvæggen (kun ved udskiftning)
• Mangel på en etableret gastrostomikanal (kun ved udskiftning)
• Symptomer på infektion omkring stomistedet (kun ved udskiftning)
• Tilstedeværelse af flere fistelkanaler i forbindelse med stomien (kun ved udskiftning)
Advarsel
Dette medicinske udstyr må ikke genbruges, genbehandles eller resteriliseres.
Genbrug, genbehandling eller resterilisation kan 1) påvirke udstyrets kendte
biokompatibilitetsegenskaber negativt, 2) kompromittere udstyrets strukturelle
integritet, 3) føre til, at udstyret ikke fungerer efter hensigten eller 4) skabe risiko
for kontaminering og forårsage overførsel af smitsomme sygdomme, der kan føre til
patientskade, sygdom eller død.
Komplikationer
Følgende komplikationer kan være forbundet med J-ernæringssonder generelt:
• Kvalme, opkastning, oppustethed i bughulen eller diarré
• Aspiration
• Peristomal smerte
• Absces, sårinfektion og nedbrydning af huden
• Tryknekrose
• Hypergranulationsvæv
• Intraperitoneal lækage
• Overgroning af den indvendige stopplade
• Peristomal lækage
• Ballonsvigt eller løsrivelse af sonden
• Tilstopning af sonden
• Gastrointestinal blødning og/eller sårdannelse
• Pylorostenose
• Ileus eller gastroparese
• Tarm- og mavedrejning
Andre komplikationer såsom skader på organer i abdomen kan være forbundet med proceduren
til anlæggelse af en ernæringssonde.
Anlæggelse
AVANOS* J-ernæringssonde kan anlægges på følgende måder:
Kirurgisk
Perkutant under fluoroskopisk (radiologisk) vejledning
Perkutant under endoskopisk vejledning
Udskiftning af en eksisterende enhed ved hjælp af en etableret stomikanal
Advarsel: Af hensyn til patientens sikkerhed og komfort skal der forud for
den første sondeindføring udføres en gastropeksi for at fastgøre mavesækken til
den forreste bugvæg, indføringsstedet til ernæringssonden skal identificeres og
stomikanalen skal dilateres.
Advarsel: Brug ikke ernæringssondens retentionsballon som gastropeksienhed.
Ballonen kan briste, så mavesækken ikke fastgøres til den forreste bugvæg.
Forberedelse af sonden
Advarsel: Kontroller emballagens integritet. Må ikke anvendes, hvis emballagen
er beskadiget, eller den sterile barriere er kompromitteret.
1. Vælg en MIC * J-ernæringssonde af en passende størrelse, tag den ud af emballagen, og
kontroller, at den ikke er beskadiget.
2. Tilpas sondens længde ved at skære den distale ende til med et barberblad eller en skalpel.
Sørg for, at snittet er jævnt og fri for skarpe kanter, og at sonden er lang nok til, at den kan nå
frem til et punkt 10-15 cm efter Treitz' ligament.
3. Fyld ved hjælp af en Luer-sprøjte ballonen (fig. 1-D) med vand gennem ballonporten
(fig. 1-A). Brug ikke luft.
• Fyld ballonen med 2-3 ml vand, hvis der anvendes sonder med lavt volumen, som er
mærket med LV efter REF-kodenummeret.
Jejunal ernæringssonde (J-sonde)
*
• Fyld ballonen med 7-10 ml vand, hvis der anvendes standardsonder.
4. Fjern sprøjten, og kontroller ballonens integritet ved forsigtigt at klemme på ballonen
for at tjekke, at den ikke har utætheder. Kontroller ballonen visuelt for at sikre, at den
er symmetrisk. Symmetri kan opnås ved forsigtigt at rulle ballonen mellem fingrene.
Genindsæt sprøjten, og fjern alt vandet fra ballonen.
5. Kontroller den udvendige retentionsring (fig. 1-C). Ringen skal kunne glide langs sonden
med moderat modstand.
6. Inspicer sonden i hele dens længde for eventuelle uregelmæssigheder.
7. Skyl sondens jejunalport (fig. 1-B) med vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte for at
kontrollere, at sonden er åben.
8. Smør spidsen af sonden med vandopløseligt smøremiddel. Brug ikke mineralolie. Brug ikke
vaseline.
9. Smør jejunalporten med rigeligt vandopløseligt smøremiddel. Brug ikke mineralolie. Brug
ikke vaseline.
Anbefalet kirurgisk procedure (Stamm-gastrostomi)
1. Identificer pylorus og den øvre epigastriske arterie i bugvæggen ved hjælp af en
midtlinjelaparotomi.
2. Gastrostomistedet bør være 10-15 cm fra pylorus på mavesækkens store kurvatur.
Gastrostomistedet bør også være mindst 3 cm fra ribbenskurvaturen for at forhindre
skrabeskader på retentionsballonen under bevægelse.
3. Placer to koncentriske tobaksposesuturer omkring stedet. Lad tobaksposenålene blive
siddende.
4. Vælg et udgangssted på peritoneum parietale på forreste bugvæg, der nærmer sig
gastrostomien. Undgå den øvre epigastriske arterie, dræn eller andre stomier.
5. Lav et stiksår fra peritoneum parietale på den forreste bugvæg til den ekstraabdominale
overflade. Indfør sonden fra ydersiden til indersiden af bughulen.
Bemærk: Brug af en retvinklet klemme kan lette anlæggelsen.
Forsigtig: Brug aldrig en klemme med skarpe tænder eller tenaculum til at trække
sonden på plads. Dette vil beskadige sonden.
6. Udspil mavesækken ved hjælp af to Babcock-klemmer på den anteriore maveoverflade.
7. Åbn mavesækken ved hjælp af elektrokauterisation eller en skalpel.
8. Dilater enterostomien med en arterieklemme.
Anbefalet forberedelse af stedet
1. Brug radiologiske eller endoskopiske standardteknikker til at visualisere og forberede
anlæggelsen af gastrostomisonden.
2. Kontroller, at der ikke er nogen abnormiteter, som kunne indebære en kontraindikation for
anlæggelse af sonden, og anbring patienten i rygleje.
3. Vælg et gastrostomisted, der er fri for store blodkar, indvolde og arvæv. Stedet vil
normalt ligge en tredjedel af afstanden fra navlen til den venstre ribbenskurvatur på
medioklavikulærlinjen.
4. Forbered og afdæk det valgte indføringssted i henhold til protokollen på stedet.
Anlæggelse af gastropeksi
Advarsel: Det anbefales at anlægge en trepunktsgastropeksi i en
trekantkonfiguration for at sikre vedhæftning af mavevæggen til den forreste
bugvæg.
1. Tegn et mærke på huden på sondeindføringsstedet. Definer gastropeksimønsteret
ved at tegne tre mærker på huden med lige stor afstand til sondeindføringsstedet i en
trekantkonfiguration.
Forsigtig: Sørg for, at der er tilstrækkelig afstand mellem indføringsstedet og
gastropeksistedet til, at T-låsen og den fyldte ballon ikke skaber forstyrrelser.
2. Lokalbedøv punkturstederne med 1 % lidocain, og påfør lokalbedøvelse på huden og
peritoneum.
3. Anbring den første T-lås, og kontroller dens intragastriske position. Gentag proceduren, indtil
alle tre T-låse er indsat i trekantens hjørner.
4. Fastgør mavesækken til den forreste bugvæg, og færdiggør proceduren.
Etablering af stomikanalen under fluoroskopisk (radiologisk)
vejledning
Etabler stomikanalen, mens mavesækken stadig er insuffleret og i apposition til
bugvæggen. Identificer punkturstedet i midten af gastropeksimønsteret. Kontroller ved
hjælp af fluoroskopisk vejledning, at stedet ligger over mavesækkens distale del under
ribbenskurvaturen og over den tværgående tyktarm.
Advarsel: Undgå den epigastriske arterie, der løber langs det sted, hvor de
mediale to tredjedele og den laterale ene tredjedel af bugmusklen mødes.
Advarsel: Pas på ikke at føre punkturnålen for dybt ind, da det kan medføre
punktur af den bagerste mavevæg, bugspytkirtlen, den venstre nyre, aorta eller
milten.
5. Lokalbedøv punkturstedet med en lokal injektion af 1 % lidocain ned til overfladen af
peritoneum.
6. Indfør en 0,038" kompatibel indføringsnål fra midten af gastropeksimønsteret og ind
mavesækken i retning mod pylorus.
Bemærk: Ved anlæggelse af en J-ernæringssonde er den bedste indføringsvinkel 45 grader i
forhold til hudoverfladen.
7. Brug fluoroskopi til at kontrollere, at nålen er placeret korrekt. Som en yderligere hjælp til
at kontrollere placeringen kan du fastgøre en vandfyldt injektionssprøjte til nålemuffen og
aspirere luft fra mavesækken.
Bemærk: Der kan indsprøjtes kontrast, når luften returnerer, for at synliggøre de gastriske
folder og kontrollere positionen.
21

Publicité

loading

Produits Connexes pour avanos MIC