Betonloft Med Ophængt Loft - Invacare EC-Track Robin Manuel De Maintenance

Système de rails pour lève-personne sur rail
Table des Matières

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 51
Invacare®EC-Track™
Endestoppet monteres i begge ender af skinnen. Endestoppet skubbes
ind på skinnen med gummiproppen først og fastgøres løst med
fingrene i første omgang.
Løft skinnen op, juster dens længde, og fastgør den på alle
loftsbeslagene.
Placér de justerbare endestop korrekt, og spænd dem til. Det er
vigtigt, at endestoppet placeres, så løftemotoren ikke rammer væggen.
Ved brug af parallelle skinner i et køresystem er det vigtigt, at
endestoppet placeres, så kørevognene rammer endestoppet på
samme tid.
Montering med standardloftsbeslag
Loftsbeslagene skubbes ind på skinnen og fordeles med maks. 2 m
mellem hvert beslag og 200 mm fra det sidste beslag ved enden af
skinnen. Brug mindst tre beslag pr. skinne. Det anbefales at bruge et
ulige antal beslag, hvis der kun er én person til at montere skinnen.
På den måde bliver der placeret et beslag i midten, hvilket skaber
balance, når skinnen hænges på den første bolt.
I mindst den ene ende af skinnen skal du bruge et beslag med
låseskrue, som skal fastgøres til skinnen.
1.
Mål op til hullet til den ene udvidelsesbolt på det midterste beslag.
Bor hullet til en dybde på ca. 80 mm med et 8 mm slagborehoved.
Hullet er dybere end længden på udvidelsesbolten for at lette en
eventuel afmontering på et senere tidspunkt. Ved afmontering
kan du herefter føre bolten helt ind i stedet for at trække den ud.
2.
Før en udvidelsesbolt M8x75 (f.eks. Hilti HSA eller lignende)
ind, og sørg for at give god plads til beslagets tykkelse (6 mm),
låseskiven (2 mm) og møtrikken (7 mm) plus en lille smule ekstra
plads. Når du har ført bolten ind, skal du tage møtrikken og
spændeskiven ud.
3.
Indsæt kørevognen til løftemotoren i skinnen. Kørevognen kan
vendes i begge retninger.
4.
Hvis du monterer kørevognen, skal du sikre, at den vender rigtigt
i forhold til den efterfølgende montering af køreskinnen.
5.
Montér endestop i begge ender af skinnen. Indsæt de justerbare
endestop på skinnen med gummipropsiden først, og sørg for,
at stålpladen vender mod bunden af skinnen. Spænd skruerne
med fingrene.
6.
Løft skinnen på plads, montér spændeskiverne og møtrikkerne,
og spænd dem forsigtigt. Justér skinnen i længderetningen og i
vinkelretningen, og spænd møtrikken.
7.
Bor hullet til beslaget i den ene ende af skinnen, men på den
modsatte side af skinnen. Før udvidelsesbolten ind, foretag de
sidste justeringer, og spænd den.
Bor derefter de resterende huller i den ene ende af åbningen
til beslaget. Hvis borehovedet rammer en forstærkningsstang,
før hullet er (50 mm) dybt, skal du blot bore i den anden ende
af åbningen. Hvis borehovedet rammer forstærkningsstangen
igen, skal du bevæge beslaget ca. 20-25 mm langs med skinnen.
Beslaget vil derefter dække for de ufærdige huller.
Hvis hullets dybde er mellem 50-70 mm, skal du bruge
en udvidelsesbolt M8x57.
38
8.
Før de resterende udvidelsesbolte ind, sæt spændeskiverne og
møtrikkerne på plads, og spænd dem.
9.
Anbring de justerbare skinnestop korrekt, og spænd dem til.
Sørg for at placere endestoppene, så løftemotoren ikke rammer
væggen.
Ved montering af parallelle skinner i et køresystem skal du sørge
for at placere endestoppene på præcis de samme punkter, hvor
kørevognen ramte endestoppene på samme tid.
3.2.2 Betonloft med ophængt loft
I lokaler med ophængte lofter, som er svære at afmontere, anbefales
det at vælge en løsning med vægmonterede eller vægstøttemonterede
skinner.
Hvis det falske loft nemt kan fjernes, eller hvis der foretages en ny
montering af et fastsiddende ophængt loft, anbefaler vi en installation
med sænkebeslag, da det ser pænest ud. Til denne løsning skal den
laveste skinneprofil S anvendes.
Montering med ophængsbeslag
I tilfælde af loftsmontering er det ofte nødvendigt at hænge skinnen
nedad. Det kan være nødvendigt, hvis der skal monteres i et lokale
med ophængt loft, hvor du skal lave et ophæng mellem det originale
loft og det ophængte loft, eller hvis loftet sidder så højt oppe, at du er
nødt til at lade skinnen hænge nedad for at sikre, at løftemotorens
løfteintervaller bruges så godt som muligt.
Der er flere muligheder ved montering med ophæng:
A – ophæng med gevindstænger og runde afstandsrør, der tilskæres
på installationsstedet. Montering ved hjælp af denne metode beskrives
detaljeret i dette afsnit.
B – montering ved hjælp af justerbare ophæng. Dette ophæng består af
en overdel og en underdel. Ved at skubbe overdelen ud på ydersiden
af underdelen kan det justerbare ophæng dække et bestemt interval.
Som standard kan et ophæng leveres med følgende intervaller:
200-300 mm
280-460 mm
440-740 mm
Når den korrekte ophængsafstand er blevet bestemt i forbindelse med
samlingen, trækkes ophænget ud til denne længde og fastgøres med
en skrue. Der bores derefter et hul hele vejen ind til en M8x65-bolt
for at fastlåse ophænget i den ønskede længde.
Ophængets overdel skal monteres i loftet som beskrevet i kapitel
3.2.1 Betonloft, side 37 og 3.2.3 Træloft, side 40 på samme måde som
ved montering med standardbeslag.
Ophængets underdel skal monteres på det sidste standardloftsbeslag
som vist i illustrationen nedenfor:
1. Ophæng, overdel
2. Ophæng, underdel
3. Afstandsrør gennem sænket loft, Ø15
4. Standardloftsbeslag
5. Gennem låseskrue, M8x65
Ophænget kan også blive leveret med foruddefinerede mål, så det
ikke er nødvendigt at justere før montering.
1586749-B

Publicité

Table des Matières
loading

Ce manuel est également adapté pour:

Ec-track robin mover

Table des Matières