Télécharger Imprimer la page

Ambu aScope 4 Broncho Serie Mode D'emploi page 41

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 102
Hvis det skønnes relevant, skal sugeudstyret klargøres i henhold til leverandørens manual. 5c
3.
Forbind sugeslangen med sugekonnektoren, og tryk på sugeknappen for at kontrollere,
at sugningen fungerer.
4.
Kontroller i givet fald, at det endoskopiske tilbehør i den rigtige størrelse kan føres
gennem arbejdskanalen uden modstand. Den vedlagte introducer kan anvendes for at
lette indsættelsen af blødt tilbehør såsom mikrobiologiske børster. 5d
5.
Hvis det er relevant, skal det bekræftes, at endotrakealtuber og dobbeltlumentuber er
kompatible med endoskopet, inden indgrebet påbegyndes.
4.2. Betjening af aScope 4 Broncho
Hold aScope 4 Broncho, og manipuler dets spids 6a
Endoskopet kan holdes i enten venstre eller højre hånd. Den hånd, som ikke holder
endoskopet, kan bruges til at føre indføringsslangen frem i patientens mund eller næse.
Brug tommelfingeren til at bevæge styreknappen, og brug pegefingeren til at styre
sugeknappen. Styreknappen bruges til at bøje og strække endoskopets distale spids i lodret
plan. Når styreknappen bevæges nedad, bøjes spidsens forreste del opad (fleksion). Når den
bevæges opad, bøjes den distale spids posteriort (ekstension). Indføringsslangen skal hele
tiden holdes så lige som muligt for at sikre en optimal bøjelighed af spidsen.
Konnektor til tube 6b
Konnektoren til tuben kan anvendes til montering af ET-tube og DLT med en ISO-konnektor
under intubation.
Indføring af aScope 4 Broncho 7a
Smør indføringsslangen med et smøremiddel af medicinsk kvalitet, når endoskopet føres ind i
patienten. Hvis endoskopets kamerabillede bliver utydeligt, kan den distale spids rengøres ved
forsigtigt at gnide den distale spids mod slimhindevæggen eller fjerne endoskopet og rengøre
spidsen. Når endoskopet indføres gennem munden, anbefales det at benytte en tungeholder
for at forhindre skade på endoskopet.
Instillation af væsker 7b
Væsker kan instilleres via arbejdskanalen ved at indføre en sprøjte i arbejdskanalens åbning
øverst på endoskopet. Ved brug af en Luer Lock-sprøjte skal den vedlagte introducer anvendes.
Sæt sprøjten helt ind i arbejdskanalens åbning eller introduceren, og tryk på stemplet, så væsken
instilleres. Sørg for, at der ikke suges under denne proces, idet dette leder de instillerede væsker
ind i sugesystemet. For at sikre, at der ikke er væske tilbage i kanalen, skal den skylles med 2 ml
luft. Det anbefales at fjerne introduceren fra arbejdskanalens åbning, når den ikke er i brug.
Aspiration 7c
Når der er forbundet et sugesystem med sugekonnektoren, kan sugning ske ved at trykke på
sugeknappen ved hjælp af pegefingeren. Hvis en introducer og/eller endoskopisk tilbehør
placeres i arbejdskanalen, reduceres sugeevnen. For at optimere sugeevnen anbefales det helt
at fjerne introduceren eller sprøjten under sugningen.
Indføring af endoskopisk tilbehør 7d
Sørg altid for at vælge den rigtige størrelse endoskopisk tilbehør til endoskopet (se afsnit 2.2).
Kontroller det endoskopiske tilbehør, inden det tages i brug. Hvis der forekommer
uregelmæssigheder i driften eller af det ydre, skal tilbehøret udskiftes. Indfør det endoskopiske
tilbehør i arbejdskanalens åbning, og før det forsigtigt frem gennem arbejdskanalen, indtil det
er synligt på monitoren. Den vedlagte introducer kan anvendes for at lette indsættelsen af
blødt tilbehør såsom mikrobiologiske børster.
Udtrækning af aScope 4 Broncho 8
Når aScope 4 Broncho trækkes ud, skal styreknappen være i neutral position. Træk langsomt
endoskopet ud, mens der holdes øje med livebilledet på monitoren.
41

Publicité

loading