Télécharger Imprimer la page

avanos MIC Mode D'emploi page 21

Masquer les pouces Voir aussi pour MIC:

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 5
Dilatering
1. Foretag med en skalpel nr. 11 en incision i huden, der strækker sig langs ledetråden, nedad gennem mavemuskulaturens
subkutane væv og fascia. Når incisionen er foretaget, skal skalpellen bortskaffes i henhold til protokollen på stedet.
2. Fremfør en dilatator over ledetråden, og dilater stomikanalen, så den er mindst fire franske størrelser større end den
enterale ernæringssonde, der skal anlægges.
3. Fjern dilatatoren over ledetråden, og lad ledetråden blive på plads.
Bemærk: Efter dilatation kan et aftageligt hylster anvendes til at lette fremføringen af sonden gennem stomikanalen.
Anlæggelse af sonden under fluoroskopisk (radiologisk) visualisering
.
1. Fremfør den distale ende af sonden over ledetråden, gennem stomikanalen og ind i mavesækken.
2. Drej MIC* GJ-ernæringssonden under fremføringen for at lette sondens passage gennem pylorus og ind i jejunum.
3. Fremfør sonden, indtil dens spids befinder sig 10-15 cm efter Treitz' ligament, og ballonen befinder sig i mavesækken.
4. Fyld ballonen med 7-10 ml sterilt eller destilleret vand ved hjælp af en han-Luer-sprøjte.
Forsigtig: Overstig ikke en samlet volumen på 20 ml i ballonen. Brug ikke luft. Sprøjt ikke kontrast ind i ballonen.
5. Træk forsigtigt sonden op og væk fra abdomen, indtil ballonen får kontakt med den indre mavevæg.
6. Fjern rester af væske eller smøremiddel fra sonden og stomien.
7. Skub forsigtigt den udvendige retentionsring ned til ca. 2-3 mm over huden. Sy ikke ringen fast til huden.
8. Fjern ledetråden.
Anlæggelse af sonden under endoskopisk visualisering
1. Fremfør den distale ende af sonden over ledetråden, gennem stomikanalen og ind i mavesækken.
2. Grib fat om suturløkken eller sondens spids med en atraumatisk tang.
3. Fremfør MIC* GJ-ernæringssonden gennem pylorus og den øvre del af duodenum. Fortsæt med at fremføre sonden med
tangen, indtil sondens spids befinder sig 10-15 cm efter Treitz' ligament, og ballonen befinder sig i mavesækken.
4. Slip sonden, og træk endoskopet og tangen tilbage samtidig, mens sonden bliver på plads.
5. Fyld ballonen med 7-10 ml sterilt eller destilleret vand ved hjælp af en han-Luer-sprøjte.
Forsigtig: Overstig ikke en samlet volumen på 20 ml i ballonen. Brug ikke luft. Sprøjt ikke kontrast ind i ballonen.
6. Træk forsigtigt sonden op og væk fra abdomen, indtil ballonen får kontakt med den indre mavevæg.
7. Fjern rester af væske eller smøremiddel fra sonden og stomien.
8. Skub forsigtigt den udvendige retentionsring ned til ca. 2-3 mm over huden. Sy ikke ringen fast til huden.
9. Fjern ledetråden.
Kontrol af sondens placering og åbenhed
1. Kontrollér ved hjælp af et røntgenbillede, at sonden er placeret korrekt for at undgå potentielle komplikationer (f.eks.
irritation eller perforation af tarmen), og sørg for, at der ikke er løkker på sonden inde i mavesækken eller tyndtarmen.
Forsigtig: Den del af sonden, der er placeret i jejunum, indeholder wolfram, som er røntgenabsorberende og kan
bruges til at kontrollere placeringen via et røntgenbillede. Sprøjt ikke kontrast ind i ballonen.
2. Skyl både jejunalporten og den gastriske port med vand for at sikre, at de er åbne.
3. Kontrollér for fugt omkring stomien. Hvis der er tegn på udsivning af maveindhold, skal du kontrollere sondens placering
og placeringen af den udvendige retentionsring. Tilfør sterilt eller destilleret vand efter behov i trin a 1-2 ml. Overstig
ikke ballonens kapacitet som angivet tidligere.
4. Kontrollér, at den udvendige retentionsring ikke er placeret for tæt på huden, men sidder 2-3 mm over abdomen ved den
første anlæggelse og 1-2 mm over abdomen ved anlæggelse af en erstatningssonde.
5. Påbegynd først ernæringstilførsel, når du har kontrolleret, at sonden er åben og placeret korrekt, og følg altid lægens
anvisninger.
Anlæggelse af en erstatningssonde gennem en eksisterende gastrostomikanal
1. Rens huden omkring stomistedet, og lad området lufttørre.
2. Vælg en MIC* GJ-ernæringssonde af en passende størrelse, og forbered den i henhold til anvisningerne i afsnittet
Forberedelse af sonden ovenfor.
3. Hvis der skal anvendes endoskopisk visualisering, skal der først udføres en rutinemæssig øsofago-gastro-duodenoskopi
(EGD). Når proceduren er fuldført, og der ikke er identificeret abnormiteter, som kunne indebære en kontraindikation for
anlæggelse af sonden, skal patienten anbringes i rygleje, og mavesækken insuffleres med luft. Manipuler endoskopet,
indtil den eksisterende gastrostomisonde befinder sig inden for synsfeltet.
4. Indfør under enten fluoroskopisk eller endoskopisk vejledning en ledetråd med blød spids med en tykkelse på op til
0,038" gennem den eksisterende gastrostomisonde.
5. Fjern gastrostomisonden over ledetråden.
6. Anlæg MIC* GJ-ernæringssonden i henhold til anvisningerne i afsnittet Anlæggelse af sonden ovenfor.
Forsigtig: Ved anlæggelse af en erstatningssonde skal du forsigtigt skubbe den udvendige retentionsring ned til ca.
1-2 mm over huden. Sy ikke ringen fast til huden.
7. Kontroller sondens placering og åbenhed som beskrevet i afsnittet Kontrol af sondens placering og åbenhed ovenfor.
Retningslinjer for sondens åbenhed
Korrekt skylning af sonden er den bedste måde at undgå tilstopning og opretholde sondens åbenhed på. De følgende
retningslinjer skal følges for at undgå tilstopning og opretholde sondens åbenhed.
Skyl ernæringssonden med vand hver 4.-6. time under kontinuerlig ernæringstilførsel, hver gang ernæringstilførslen
afbrydes eller mindst hver 8. time, hvis sonden ikke bliver brugt.
Skyl ernæringssonden efter at have kontrolleret for restindhold i mavesækken.
Skyl ernæringssonden før og efter indgivelse af medicin og mellem indgivelse af forskellige typer medicin. Dette vil
forhindre medicinen i at interagere med ernæringspræparatet og potentielt forårsage tilstopning af sonden.
Skyl ernæringssonden efter at have kontrolleret for restindhold i mavesækken.
Brug flydende medicin, så vidt det er muligt, og rådfør dig med farmaceuten, hvis du vil vide, om det er sikkert at knuse
fast medicin og blande det med vand. Hvis det er sikkert, skal du knuse den faste medicin til et fint pulver og opløse
pulveret i varmt vand, før medicinen indgives via ernæringssonden. Knus aldrig enterisk overtrukket medicin, og bland
aldrig medicin med ernæringspræparatet.
Undgå at bruge sure væsker såsom tranebærsaft og cola til at skylle ernæringssonden, da væskens surhed kombineret
med proteinerne i ernæringspræparatet faktisk kan bidrage til tilstopning af sonden.
Generelle retningslinjer for skylning
Skyl ernæringssonden med vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte hver 4.-6. time under kontinuerlig ernæringstilførsel, hver
gang ernæringstilførslen afbrydes, mindst hver 8. time, hvis sonden ikke bliver brugt, eller i henhold til den behandlende
læges anvisninger. Skyl ernæringssonden efter at have kontrolleret for restindhold i mavesækken. Skyl ernæringssonden
før og efter indgivelse af medicin og mellem indgivelse af forskellige typer medicin. Undgå brug af sure skyllevæsker såsom
tranebærsaft og cola til at skylle ernæringssonden.
Brug en 30 til 60 ml ENFit®-sprøjte. Brug ikke sprøjter af mindre størrelse, da det kan øge presset på sonden og potentielt
få mindre sonder til at briste.
Brug vand med stuetemperatur til skylning af sonden. Sterilt vand kan være hensigtsmæssigt, hvis kvaliteten af den
kommunale vandforsyning giver anledning til bekymring. Mængden af vand afhænger af patientens behov, kliniske
tilstand og sondetype, men den gennemsnitlige volumen ligger fra 10 til 50 ml for voksne og 3 til 10 ml for spædbørn.
Patientens hydreringsstatus påvirker også den mængde vand, der skal bruges til skylning af ernæringssonden. I mange
tilfælde kan forøgelse af skyllevolumen fjerne behovet for supplerende intravenøs væske. Til personer med nyresvigt
og andre væskebegrænsninger bør der dog anvendes den minimale skyllevolumen, der er nødvendig for at bevare
åbenheden.
Brug ikke overdreven kraft til at skylle en sonde. Overdreven kraft kan perforere sonden og forårsage skade på mave-
tarm-kanalen.
Dokumentér klokkeslættet og den anvendte mængde vand i patientens journal. Det gør det muligt for alle
omsorgspersoner at overvåge patientens behov mere præcist.
Indgivelse af ernæring
1. Åbn hætten til jejunalporten på MIC* GJ-ernæringssonden.
2. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet i afsnittet Generelle
retningslinjer for skylning.
3. Fjern skyllesprøjten fra jejunalporten.
4. Slut et ENFit®-ernæringssæt til jejunalporten, og sørg for, at det sidder ordentligt fast.
Forsigtig: Pas på ikke at stramme ernæringssættets konnektor eller sprøjten for meget, når du slutter den til
adgangsporten.
5. Tilfør ernæring i henhold til den behandlende læges anvisninger.
Advarsel: Hvis der er ernæringspræparat i det udtømte maveindhold, skal du stoppe ernæringstilførslen
og informere lægen eller sundhedspersonalet.
6. Fjern ernæringssættet eller sprøjten fra jejunalporten.
7. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet i afsnittet Generelle
retningslinjer for skylning.
8. Fjern skyllesprøjten fra jejunalporten.
9. Luk hætten til jejunalporten.
Indgivelse af medicin
Brug flydende medicin, så vidt det er muligt, og rådfør dig med farmaceuten, hvis du vil vide, om det er sikkert at knuse fast
medicin og blande det med vand. Hvis det er sikkert, skal du knuse den faste medicin til et fint pulver og opløse pulveret i
varmt vand, før medicinen indgives via ernæringssonden. Knus aldrig enterisk overtrukket medicin, og bland aldrig medicin
med ernæringspræparatet.
1. Åbn hætten til den foreskrevne adgangsport på MIC* GJ-ernæringssonden.
2. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet i afsnittet Generelle
retningslinjer for skylning.
3. Fjern skyllesprøjten fra adgangsporten.
4. Slut en ENFit®-sprøjte, som indeholder medicinen, til adgangsporten, og sørg for, at den sidder ordentligt fast.
Forsigtig: Pas på ikke at stramme sprøjten for meget, når du slutter den til adgangsporten.
5. Indgiv medicinen ved at trykke ENFit®-sprøjtens stempel ned.
6. Fjern sprøjten fra adgangsporten.
7. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet i afsnittet Generelle
retningslinjer for skylning.
8. Fjern skyllesprøjten fra adgangsporten.
9. Luk hætten til adgangsporten.
Gastrisk dekompression
Gastrisk dekompression kan udføres via enten gravitationstømning eller intermitterende sug med lavt tryk.
Forsigtig: Slut aldrig jejunalporten til sug. Mål ikke restindhold i mavesækken via jejunalporten.
1. Åbn hætten til den gastriske port på MIC* GJ-ernæringssonden.
2. Hvis der skal anvendes gravitationstømning, skal du placere den åbne gastriske port på MIC* GJ-ernæringssonden direkte
over åbningen på en egnet beholder.
Bemærk: Sørg for, at den åbne adgangsport er placeret lavere end stomien.
3. Hvis der skal anvendes intermitterende sug med lavt tryk, skal du slutte en ENFit®-sprøjte til den gastriske port.
4. Anvend intermitterende sug med lavt tryk ved langsomt at trække sprøjtens stempel tilbage i korte intervaller.
Advarsel: Brug ikke kontinuerligt sug eller højtrykssug. Højt tryk kan få sonden til at falde sammen eller
skade mavesækkens væv og forårsage blødning.
5. Fjern dekompressionssprøjten fra den gastriske port.
6. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet i afsnittet Generelle
retningslinjer for skylning.
7. Fjern skyllesprøjten fra den gastriske port.
8. Luk hætten til den gastriske port.
Vedligeholdelse af ballonen
Ballonens levetid kan ikke forudsiges nøjagtigt. Silikoneballoner holder normalt 1-8 måneder, men ballonens levetid kan
variere, da den påvirkes af flere faktorer. Disse faktorer kan omfatte medikamenter, den vandmængde, der anvendes til at
fylde ballonen, pH-værdien i mavesækken og vedligeholdelsen af sonden.
Tjek vandmængden i ballonen en gang om ugen.
Indfør en han-Luer-sprøjte i ballonporten (BAL), og træk væsken ud, mens sonden holdes på plads. Sammenlign
mængden af vand i sprøjten med den anbefalede mængde eller den oprindeligt foreskrevne mængde, som er
dokumenteret i patientjournalen. Hvis mængden er mindre end anbefalet eller foreskrevet, skal du genopfylde
ballonen med det vand, du lige har fjernet, og derefter trække den mængde vand op, der er nødvendig for at bringe
ballonvolumenen op på den anbefalede og foreskrevne vandmængde, og tilføre det til ballonen. Vær opmærksom på,
at når du tømmer ballonen, kan der lække maveindhold fra området omkring sonden. Dokumentér væskevolumen,
mængden af væske, der skal tilføres (hvis nødvendigt), dato og klokkeslæt.
Vent 10-20 minutter, og gentag proceduren. Ballonen er utæt, hvis den har tabt væske, og sonden skal i så fald udskiftes.
En tømt eller bristet ballon kan medføre, at sonden løsnes eller forskydes. Hvis ballonen er bristet, skal den udskiftes.
Fastgør sonden i dens position ved hjælp af tape, og følg derefter protokollen på stedet, og/eller ring til lægen for at få
vejledning.
Forsigtig: Fyld ballonen med sterilt eller destilleret vand, ikke luft eller saltvand. Saltvand kan krystallisere og
tilstoppe ballonens ventil eller lumen, og luft kan sive ud og få ballonen til at falde sammen. Sørg for at bruge den
anbefalede vandmængde, da overfyldning kan blokere lumenet eller forkorte ballonens levetid, og underfyldning ikke
sikrer ordentlig fastgørelse af sonden.
21

Publicité

loading

Produits Connexes pour avanos MIC