Kongskilde SUC 300 T Instructions De Service page 2

Masquer les pouces Voir aussi pour SUC 300 T:
Table des Matières

Publicité

Les langues disponibles

Les langues disponibles

DK
Denne originale brugsanvisning er beregnet for
Kongskildes sugetrykblæsere type SUC-T og SUC-TR.
Fabrikant: Kongskilde Industries A/S, DK 4180 Sorø,
Danmark
Sikkerhed
Sørg for at alle afskærmninger er i orden og korrekt
monteret under drift.
Sugetrykblæseren skal altid være koblet korrekt til
traktoren under drift, og traktoren skal være bremset.
Pas på, at der ikke er personer eller andet i
nærheden, som kan rammes af læsseudstyret, når
det svinges mellem arbejds- og transportposition.
Gå aldrig op i en kornbunke hvorfra der suges, der er
risiko for at synke ned i kornet, så det ikke er muligt at
komme fri ved egen hjælp.
Pas på, når der arbejdes i områder, hvor der ligger
et tyndt lag korn på gulvet. Kornet kan gøre gulvet
meget glat.
Kraftoverføringsakslen skal være forsynet med
beskyttelsesskærm, som skal være fastholdt med
kæde for, at forhindre at den drejer rundt. Når
kraftoverføringsakslen ikke er koblet til traktoren,
skal den frie ende parkeres i holderen på SUC-TR
modellernes bugsertræk, så kraftoverføringsakslens
beskyttelsesskærm ikke bliver beskadiget
af stød og slag. Ved SUC-T modellerne skal
kraftoverføringsakslen hænge i kæden, når den ikke
er koblet til traktoren.
Følg altid gældende regler for transport af
landbrugsmaskiner ved kørsel på offentlig vej med
sugetrykblæseren.
Vær opmærksom på SUC-TR modellens højde, når
den transporteres i nærheden af el-ledninger og
andre forhindringer.
Stop altid sugetrykblæseren ved reparation og
vedligeholdelse. Brems traktoren, stop motoren
og fjern startnøglen så sugetrykblæseren ikke
kan startes ved en fejltagelse, mens der udføres
reparation og vedligeholdelse.
Stik aldrig hånden ind i sugetrykblæserens indgang
eller afgang, mens sugetrykblæseren arbejder.
Støjen fra blæseren kan være generende. Brug
derfor høreværn når der arbejdes i nærheden af
sugetrykblæseren i længere tid.
Brug beskyttelsesbriller når der arbejdes i nærheden
af sugehovedet. Springkerner fra sugehovedets
luftspjæld kan give øjenbeskadigelse, hvis der ikke
anvendes beskyttelsesbriller.
2
Undgå indånding af støv ved betjening af
sugetrykblæseren. Brug eventuelt åndedrætsværn
under arbejdet.
Brug kun den originale type poly-slange. Den er anti-
statisk, så der ikke opbygges statisk elektricitet, når
der suges korn gennem slangen.
Brug altid udløbscyklon til at opbremse kornet og
adskille det fra luftstrømmen.
Hvis der konstateres unormale rystelser eller støj,
skal sugetrykblæseren stoppes øjeblikkelig, og
årsagen undersøges. Hvis der er tvivl, skal der
tilkaldes sagkyndig assistance til eventuel reparation
og vedligeholdelse. Det er ikke tilladt at foretage
reparationer på blæserens rotor. Hvis rotoren er
beskadiget, skal den udskiftes.
Kør aldrig med højere omdrejningstal på traktorens
kraftudtag end sugetrykblæseren er beregnet til. For
højt omdrejningstal kan overbelaste blæseren.
Transportluften opvarmes, når den passerer gennem
blæseren. Blæserens overflader kan derfor blive
varme. Pas derfor på ved berøring af blæseren.
Røret, som monteres på sugetrykblæserens afgang,
skal fastgøres med kobling, som spændes med bolt,
så det ikke er muligt at afmontere røret uden brug af
værktøj. Anvend altid den specielle sikringskobling,
som leveres sammen med sugetrykblæseren. Der
må ikke anvendes lynkobling til denne samling.
Røret skal have en længde på mindst 800 mm, og
en diameter på max. 200 mm, så det ikke er muligt at
komme i berøring med celleslusens rotor, når røret er
monteret (se også afsnittet "Tilkobling af rørsystem til
sugetrykblæserens afgang").
Stå eller kravl ikke på maskinen, hverken mens
maskinen flyttes, eller mens den holder stille.
Maskinens overflade er glat og der er risiko for
nedstyrtning.
Brug aldrig sugetrykblæseren uden at der er monteret
et korrekt sugehoved på sugeledningen. Ved åbne
sugeledninger er der risiko for at tøj eller andet kan
blive suget ind i blæseren med stor kraft og give
personskade eller beskadige sugetrykblæseren.
Sugetrykblæseren har så stor sugeevne, at det kan
være umuligt at komme fri ved egen kraft hvis f.eks.
en arm suges ind i sugeledningen.
Sørg for at der er tilstrækkelig plads rundt
om sugetrykblæseren til sikker betjening og
vedligeholdelse af maskinen.
Holde orden på arbejdspladsen så der ikke er risiko
for faldulykker.
Sørg for tilstrækkelig lysforhold til sikker betjening af
maskinen.

Publicité

Table des Matières
loading

Table des Matières