Jotul I 620 Série Manuel D'utilisation page 19

5.4 Skorsten og røgrør
• Ildstedet kan tilsluttes skorsten og røgrør godkendt til et
fastbrændselsfyret ildsted med en røggastemperatur som
angivet i «2.0 Tekniske data».
• Flere fastbrændselfyrede ildsteder kan tilknyttes samme
skorsten, hvis tværsnittet er tilstrækkeligt.
• Skorstenstværsnittet skal minimum være det samme som
røgrørstværsnittet. Brug gerne «2.0 Tekniske data» ved
beregning af det korrekte skorstenstværsnit.
• Før der laves hul i skorstenen, bør ildstedet prøveopstilles
mhp. korrekt afmærkning af placering af ildsted og hullet i
skorstenen. Se fi g. 1 e og f for minimumsmål. NB! Dette
gælder ikke ved installation i åbent ildsted.
• Brug røgrørsbøjning med fejedør for at sikre fejemulighed.
Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at tilslutninger
har en vis fl eksibilitet. Dette forhindrer, at bevægelser i
installationen fører til revnedannelser.
NB! En korrekt og tæt tilslutning er meget vigtig for
produktets funktion.
Der må ikke overføres vægt fra pejsekonstruktionen til
skorstenen. Pejsekonstruktionen må ikke hindre skorstenens
mulighed for at kunne bevæge sig og må ikke forankres til
skorstenen.
Anbefalet skorstenstræk, se «2.0 Tekniske data». Ved for
højt træk skal der træffes foranstaltninger, f.eks. installeres
og betjenes et røgrørsspjæld til at regulere trækken.
5.5 Skorstenens funktion
Skorstenen er ildstedets motor og helt afgørende for produktets
funktion.
Skorstenstræk og forbrændingsprocessen
Skorstenstrækket giver et undertryk i produktet. Dette
undertryk fjerner røgen fra produktet og suger luft gennem
forbrændingsluftspjældet til forbrændingsprocessen.
Forbrændingsluften bidrager også til glasskylningen, dvs. den
holder glasset rent for sod.
Temperaturforskelle
Skorstenstrækket opstår som følge af temperaturforskellen inde
i og uden for skorstenen. Jo større denne temperaturforskel er,
desto bedre bliver skorstenstrækket. Det er derfor vigtigt, at
skorstenen opnår driftstemperatur, før luftventilerne justeres
ned for at begrænse forbrændingen (en muret skorsten kræver
længere tid, før den når driftstemperaturen end en stålskorsten).
Drift under forskellige vejrforhold
Vindens indvirkning på skorstenen kan have stor indfl ydelse
på, hvordan ovnen reagerer pga. forskellige vindbelastninger
og det kan derfor være nødvendigt at justere på lufttilførslen
for at opnå en god forbrænding. Det kan også være en god ide
at have monteret et spjæld i røgrøret for på den måde at kunne
regulere skorstenstrækket under skiftende vindbe-lastninger.
Dette må max kunne lukke 80% af arealet.
Tåget og diset vejr kan også have stor indfl ydelse på
skorstenstrækket og det kan derfor være nødvendigt at bruge
andre indstillinger af forbrændingsluften for at opnå en god
forbrænding.
Efter en længere stilstandsperiode er det vigtigt at kontrollere
for blokeringer i skorstensrøret.
Advarsel mod overfyring
Ildstedet må aldrig overfyres
Ildstedet er udviklet og testet til brug med en nominel effekt på
9 kW. Dette svarer til en forbrænding på ca. 2,8 kg brænde pr.
time. Maksimal brændemængde pr. ilægning er 3,1 kg/time (3-4
brændestykker pr. gang).
Vigtigt!
Fyr aldrig med helt åben optændingsventil i længere tid. Et
sikkert tegn på overfyring er glødende prikker på produktet.
Reducer da luftventilindstillingerne øjeblikkeligt!
Ved mistanke om for højt/dårligt træk i skorstenen skal der
søges fagkyndig hjælp til udbedring.
Lugt under fyring
Under den første fyring kan brændeovnen afgive en generende
gas, der kan være ildelugtende. Dette skyldes, at lakken
tørrer. Gassen er ikke giftig, men man bør sørge for at udlufte
rummet godt. Fyr med godt træk, indtil alle gasser er brændt
af, og man hverken bemærker røg eller lugt.
5.6 Krav til brændsel
Trækvalitet
Hugning og opbevaring
• Alle træsorter kan benyttes som brændsel. Generelt er de
hårde træsorter bedst at fyre med, f.eks. birk eller ask, som
brænder jævnt og giver begrænset aske. Andre træsorter
såsom løn, birk og gran er også udmærkede alternativer.
• Det bedste træ får man, når træet hugges, saves og kløves
før 1. maj.
• Længden på træstykkerne skal tilpasses brændkammeret.
Det anbefales at lave stykker med en diameter på 6-10
cm og 10 - 20 mm kortere end brændkammeret, således
at der bliver plads til luftcirkulation. Hvis træstykkernes
diameter er større, skal træet kløves før brug. Kløvet træ
tørrer hurtigst.
• Det afskårne og kløvede træ skal lagres tørt i 1-2 år, før det
er tilstrækkeligt tørt.
• Det er en god ide at opbevare brændet ved stuetemperatur
et par dage før brug.
Fugtighed
For at undgå miljøproblemer og for at få bedst mulig
fyringsøkonomi skal brændet være tørt, før det bruges som
brændsel:
• Træet må maks. indeholde 20 % fugtighed.
• Den bedste virkningsgrad opnås ved en fugtighed på 15–18 %.
En let måde at kontrollere brændets fugtighed på er at slå
brændestykkerne mod hinanden. Hvis brændet er fugtigt,
høres en dump lyd.
• En stor del af varmen bruges til at fordampe vandet, hvis
det træ, der benyttes, er for fugtigt. Brændeovnen kommer
derfor ikke op i temperatur og afgiver derfor heller ikke
varme til rummet. Dette er uøkonomisk og giver endvidere
sod på glasset, i brændkammeret og i skorstenen.
Derudover forurenes miljøet ved fyring med fugtigt brænde.
DANSK
19