Télécharger Imprimer la page

3M ESPE Unitek Mode D'emploi page 31

Couronnes

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 8
DANSK
UNITEK™ STÅLKRONER TIL VOKSNE OG BØRN
Stålkroner fra 3M ESPE er konstrueret for at opfylde behovet for langvarig provisorisk dækning af voksne molarer og præmolarer og af
kindtænder og fortænder hos børn. 3M fører to forskellige typer stålkroner for at tilfredsstille tandlægens specielle behov. Stålkronerne er
udformet anatomisk korrekt for at minimere arbejdet med trimning og konturering, når kronen skal tilpasses. Stålkronerne er hærdede og har
aftagende vægtykkelse cervikalt for at lette den marginale tilpasning.
Unitek stålkroner findes i størrelser til voksne præmolarer og til fortænder hos børn samt til molarer hos både voksne og børn. Unitek
stålkroner har parallelle vægge for at skabe bred kontakt og et ikke for udpræget okklusalrelief, som kræver mindre okklusal reduktion. Den
tykke okklusalflade er udformet for at forebygge gennembidning.
Placering af en rustfri ståkrone, når individuel tilpasning ikke er påkrævet.
1. Vælg en krone i den rigtige størrelse ved at måle den mesio-distale bredde i patientens mund med for eksempel en skydelære. Når først
den rette størrelse i millimeter er fastslået, måles kronerne i sættet for at sikre den rette dimension svarende til den oprindelige tands
størrelse.
2. Bekræft ved sammenligning med en måling før præparationen.
3. Indprøvning. Lad en krone i den korrekte størrelse glide på plads på præparationen og læg mærke til dens okklusale relationer til
nabotænderne og til den modstående tandrække. For at lette placeringen føres kroner i underkæben over lingualfladen og presses så ned
over den brede buccalflade. Ved kroner i overkæben sættes kronen på plads buccalt først, så lingualt. Med en sonde kontrolleres for
eventuelle åbninger mellem kronen og præparationen, og kanten tilpasses om nødvendigt for at lukke eventuelle mindre åbninger.
4. Kontroller okklusionen igen. Fjern kronen og kontroller igen okklusionen for forskelle i relationen mellem over- og underkæbe. Hvis kronen
forhindrer rigtig interaktion med den modstående tandrække, kan præparationen reduceres yderligere, og pasningen kan kontrolleres. Hvis
man har udvalgt en Unitek krone, bør kanten bøjes hele vejen rundt, indtil kronen slutter tæt til præparationen.
5. Tørlæg tanden. Skyl området og tørlæg tanden med vatruller. Rens præparationen og tør den omhyggeligt.
6. Bland cementen og fyld kronen. Bland cementen efter fabrikantens anvisninger og fyld kronen. Man bør være omhyggelig med at undgå
indeslutning af luft.
7. Tryk kronen på plads på præparationen. Benyt den procedure til at få kronen på plads, der er omtalt i trin 3. Lad overskydende cement flyde ud
under tryk.
Bemærk: Prøv ikke at presse kronen endeligt på plads med et kraftigt tryk med tommelfingeren.
8. Undersøg hurtigt kronens forhold til de omgivende tænder og kontroller okklusionen.
9. Lad patienten bide kronen i okklusion Det vil sikre en fast, naturlig stilling i ideel okklusion med de modstående tænder. Hvis der anvendes en
bidepind af træ eller håndtaget på et plasticinstrument for at opnå en bedre fordeling af kraften, husk da at lade bidepinden dække så meget
af kvadranten i mesio-distal retning som muligt.
Bemærk: Anbring aldrig et af disse redskaber udelukkende mellem kronen og dens antagonist. Det kan bevirke, at kronen presses for dybt
ned gingivalt, og at okklusalfladen kommer ned under sit normale niveau.
10. Fjern overskydende cement Følg cementfabrikantens vejledning med hensyn til den nødvendige ventetid og fjern så overskydende cement
med et tandrensningsinstrument, en sonde eller lignende. Rens approximalrummet ved at trække et stykke tandtråd frem og tilbage under
kontaktpunktet. Man må sikre sig, at den gingivale sulcus skylles fri for overskydende cement.
11. Den færdige krone bør ligne den oprindelige tand så meget som muligt med hensyn til, hvor megen plads den optager i tandbuen,
korrekt forhold til nabotænder og funktionel okklusion med modstående tænder. Et røntgenbillede bør vise, at kronen sidder solidt på den
præparerede tands okklusalflade og slutter marginalt uden spalte.
Placering af en rustfri ståkrone, når individuel tilpasning ikke er påkrævet.
1. Udvælg en krone i den rigtige størrelse fra sættet - vælg en, der synes at have den samme mesio-distale dimension som den oprindelige
tand. Se #1 ovenfor.
2. Bekræft ved sammenligning med en måling før præparationen.
3. Prøv kronen på plads. Hvis den marginale gingiva bliver for bleg, når kronen er i rigtig okklusion, er det nødvendigt at trimme kanten.
4. Fastlægning af kronens længde Den letteste metode til at sikre korrekt trimning af kronen er at ridse en linie på kronens buccal- og lingualflade
langs med gingivas kontur.
5. Trim kronen Med en Unitek kronesaks trimmes 1 mm under den ridsede linie. Man må være omhyggelig med at afglatte skærekanterne for
at undgå vævsirriterende grater. Om nødvendigt kan man bruge en heatless sten til at eliminere grater.
6. Konturer de trimmede områder De dele af randen, der er trimmede, omformes ved hjælp af en Unitek konturtang.
7. Afprøv tilpasningen.
8. Kontroller for rigtig kontakt. Brug tandtråd til at afgøre, om kontaktpunkterne stadig er rigtigt lokaliserede. Kontroller for spalte mellem krone
og præparation med en sonde.
9. Kontroller okklusionen.
10. Tilpas konturen til snap pasning Hvis kontaktpunkterne skal genetableres, bruges Unitek konturtangen til at omforme de approximale vægge.
11. Bøj kanten efter behov Afslut tilpasningen af kanten, så den slutter tæt hele vejen rundt, ved hjælp af Unitek tænger.
12. Kanterne gøres tynde og poleres For at forhindre vævsirritation i de områder, hvor kronen er tilpasset individuelt, skal kronens kanter
udtyndes og glattes med en stor heatless sten. Derefter poleres med et gummihjul, et børstehjul eller et andet egnet instrument for at gøre
det let for patienten at holde kronen ren. Prøv kronen på plads endnu en gang før cementeringen.
13. Ved cementeringen følges trinene 5 til og med 11 i det foregående afsnit.
Bemærk: Dette produkt er fremstillet af en rustfri stållegering der indeholder mindre mængder af nikkel og krom. Nogle få procent af
befolkningen er allergiske over for disse metaller. Hvis der forekommer en allergisk reaktion, henvises patienten til at søge læge.
31

Publicité

loading