parkell DIGITEST 3 Mode D'emploi page 14

Fig. 11
• Ved Finger Hold-metoden har tandlængen
mulighed for at give patienten en vis kontrol
over testproceduren. Det gøres ved at fortælle
patienten, at de kan få følelsen i tanden til
at stoppe, hvis de slipper Ground Clip. Hvis
du slipper jordklemmen, slukker Digitest 3
ikke, og tallene på den digitale skærm bliver
ved med at tælle højere. Det vil kun forhindre
patienten i at føle stimulus.
• VIGTIGT: Denne mulighed bør kun tilbydes
i begrænset omfang og kun til patienter, der
måske tøver med at gennemgå indgrebet
på grund af bekymring for at føle ekstremt
ubehag. Patienter, der tilbydes "Drop Clip"­
alternativet, kan forvente ubehag og slippe
clipsen for tidligt og derved kompromittere
testresultaternes nøjagtighed.
• Indsæt tandproben i den åbne ende af
kraftenheden (figur 11). For at forbedre den
elektriske ledningsevne og kontakten mellem
tand og probe kan man smøre en lille smule
tandpasta på metalspidsen.
• Metal- eller keramikoverflader kan ikke bruges
som berøringspunkter for tandproberne.
Tænder, der udvælges til pulpatest, skal have
nok eksponeret emalje eller dentin til, at
proben kan komme i kontakt uden at berøre
gingiva eller en metalrestaurering. I visse
tilfælde kan det være nødvendigt at bruge en
præcisionsprobe (medfølger).
Vitalitetstestning med Digitest
3-pulpatesteren
1. For at aktivere enheden skal du trykke på
startknappen (figur 12) og holde den nede i et
halvt sekund, og derefter slippe knappen. Når
knappen trykkes ned, viser displayet én række
vandrette bjælker, hvis stimulusfrekvensen
er indstillet til "LANGSOM", to rækker for
"MEDIUM" eller tre rækker for "HURTIG" (figur
13).
2. Hvis den ønskede stimulusfrekvenstilstand
blev vist, kan vitalitetstesten fortsætte som
beskrevet i trin 4.
6
Fig. 12 Fig. 13
Langsom Medium
3. Hvis du ønsker at ændre
stimulusfrekvenstilstand, skal du blot trykke
på knappen, og tilstanden vil ændre sig, når du
slipper knappen.
Bemærk: Enheden vil huske den sidste
indstilling af stimulusfrekvens, selv hvis
enheden slukkes.
4. Placer den tandpastabeklædte spids af
tandproben på midten af tandens labiale
eller linguale overflade. Undgå blødt væv og
restaureringer som kroner, amalgam eller
komposit.
5. Tryk på knappen, og hold den nede, så stiger
tallet på displayet, hvilket indikerer, at tanden
får en blid stimulus.
6. Når patienten indikerer, at han/hun kan mærke
stimulus, skal trykket på knappen slippes.
Hvis du slipper trykket på knappen, stopper
testen, og den digitale skærm fryser. Skærmen
forbliver oplyst i ca. 14 sekunder, når trykket
slippes, hvilket er tid nok til at fjerne proben
fra tanden og registrere det nummer, hvor
patienten følte en fornemmelse.
7. Den maksimale stimulusaflæsning er 64.
Selv hvis der ikke er nogen reaktion på dette
niveau, er der stadig mulighed for, at tanden er
vital. Ingen fornemmelse ved dette tal kan blot
indikere, at tanden ikke reagerer på tidspunktet
for testen, muligvis på grund af et traume.
Men da tænder er kendt for at komme sig efter
traumatiske skader mange dage efter en "ikke-
vital" aflæsning, er opfølgende test næsten
altid indiceret efter de første aflæsninger. Hvis
denne måling fortsætter over flere besøg, er
det rimeligt at antage, at tanden ikke er vital.
Denne konklusion bør dog altid bekræftes af
en anden accepteret endodontisk testmetode.
8. For at bekræfte diagnosen bør man teste en
tilsvarende kontroltand i samme bue. Molarer
skal matches med molarer, præmolarer
med præmolarer, cuspider med cuspider og
incisiver med incisiver. Hvis det ikke er muligt,
fordi tænderne mangler, er endodontisk
behandlede eller har fuldt dækkende
restaureringer, skal der bruges en lignende
tand i den modsatte tandbue.
Hurtig