Table des Matières

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 25
Såfremt ovennævnte dele skal udskiftes, kan disse bestilles hos din forhandler - se desuden afsnittet om vedligeholdelse.

4. Fyringsvejledning

Det er meget vigtigt at sikre sig, at der er et godt træk i skorstenen, min. 12 Pa.. Det er alfa og omega, at skorstenen
arbejder sammen med brændeovnen. Trækket påvirkes primært af skorstenens længde og areal, men også af hvor tryktæt
den er. Den mindste anbefalede skorstenslængde er 3,5 m, og det passende tværsnitsareal er 150-200 cm² (140-160mm i
diameter). Din forhandler eller skorstensfejer vil være i stand til at rådgive dig om dine skorstensforhold.
Såfremt skorstenen ikke har været brugt i en længere periode, skal denne kontrolleres for blokeringer før ibrugtagning.
Det kan i nogle tilfælde være relevant med en installation af en spjældanordning for at kunne styre trækket i brændeovnen.
Ovnen er designet og godkendt iht. EN13240 og NS 3058 til forbrænding af kløvet, tørt træ. Brændet skal have et
vandindhold på 12-20 %. Det giver både løbesod, miljøgener og en dårlig brændselsøkonomi at fyre med vådt træ.
Nyfældet træ indeholder ca. 60-70 % vand, og er fuldstændig uegnet at fyre med. Man skal regne med, at nyfældet træ skal
stå stakket til tørring i min. 1 år. Uanset størrelse bør træet altid kløves for at have mindst én overflade uden bark.
Man må aldrig fyre med imprægneret træ, malet træ, plastlaminat, krydsfiner, spånplader,
skrald, mælkekartoner, tryksager eller lign., da de kan indeholde giftige, ætsende og farlige dampe, når de
forbrændes. Endvidere kan de udvikle den giftige gasart dioxin, hvilket vil skade brændeovnen og miljøet.
Ved brug af disse materialer bortfalder garantien. BRUG KUN ANBEFALEDE BRÆNDSLER.
Når dette er på plads, er det vigtigt, at du får brændeovnen og skorstenen til at arbejde sammen. Det gør du ved at følge
denne vejledning og anvende let antændeligt brændsel i brændkammeret, indtil det gode træk er opnået.
Forstyrrelser i optændingen eller forbrændingen skyldes oftest vådt træ eller manglende træk i storstenen. Kontroller derfor,
at skorstenen ikke er helt eller delvis blokeret, og at røgvenderpladerne sidder rigtigt. Skulle man blive udsat for en
overophedning eller skorstensbrand luk da helt for lufttilførslen og følg nøje udviklingen. En skorstensbrand må ikke slukkes
med vand, da der derved omgående opstår vanddamp (vand fordamper i forholdet 1:1700), som grundet den hurtige
trykstigning kan forårsage alvorlige skader på skorstenen.
Det er vigtigt at bemærke sig, at malingen hærder ved de første optændinger. Det betyder, at brændeovnen vil afgive røg
og lugt, som vil være borte efter ca. 1 time. Dog kan udluftning i denne fase anbefales. Endvidere bør du ikke røre
brændeovnen, inden malingen er hærdet, da denne ellers kan skalle af.
Da pladejerns-brændeovne vil give sig i optændings-/nedkølingsfasen kan dette resultere i en knitrelyd. Fænomenet er helt
normalt for pladejernsovne, og kan ikke betragtes som en fejl på brændeovnen.
Vær opmærksom på at brændeovn og skorsten reagerer anderledes i henholdsvis varm og kold luft samt blæst og stille
vejr, og at der derfor kræves en anderledes regulering af lufttilførslen.
Luftspjæld
Luftspjældet er fuldt åbent, når reguleringsgrebet er helt mod højre.
Luftspjældet er helt lukket, når reguleringsgrebet er helt mod venstre.
Opstartsfasen
1. Luftspjæld skrues op på maksimum.
2. Læg tændblokke og optændingspinde i bunden af brændkammeret.
3. Optændingspindene ca. 2,0 kg. bygges op som et tændstikhus.
4. Herefter antændes bålet.
5. Lågen bør stå på klem et par minutter under opstartsfasen.
6. Luftspjældet justeres efter ca. 10 min. ned. Hvor meget den skal justeres afhænger af
skorstenstrækket. Justér hjulet ned til du har opnået rolige flammer.
Påfyring
Denne brændeovn er intermitterende, det vil sige, at nyt træ skal påfyres, når der er opnået et tilstrækkeligt glødelag i
brændkammeret. Påfyring foretages efter varmebehov, og påfyringsgraden afhænger af årstiden.
Anbefalet tid imellem påfyringer: 55 minutter.
Jydepejsen A/S – August 2018

Publicité

Table des Matières
loading

Table des Matières